GODE HISTORIER OG MARINEN

Herunder finder du nogle interessante historier fra især 1700-tallet samt diverse data af forskellige slags. Og historierne er ikke altid gode, så det burde måske hedde anderledes historier?

Nederst på siden er lidt stambogsmateriale fra Marinen fra 1758 og efterfølgende.

En blev afsindig i 1787 - en anden blev umyndiggjort i 1789

I Personalhistorisk Tidsskrift, 96. årgang, 16. række, 4. bind, 1. halvbind, 1976, finder man en lille historie om en mand, som blev afsindig, og hvordan en sådan blev behandlet i 1787. Og det er jo ganske interessant, fordi vi i vores moderne bevidsthed ofte tror, at det kun er et moderne fænomen. Det er Gregers Hansen, som skriver artiklen "De 6 ældste led af Maribo-slægten Reimer". Hansen fortæller historien om Johan Henrich Reimer under 5. slægtsled VC og skriver følgende:

72. Johan Henrich Reimer. Han døbes i Maribo den 20. februar 1744. Han er feltskæresvend i 1781. Han får den 3. april 1764 udbetalt sin arv efter moren. Da broren Mathias Reimer i 1778 skifter efter sine børn af første ægteskab, er han samfrænde, dvs. de to brødre bor sammen. Johan Henrich er fadder i 1780, da brorsønnen Jacob døbes.

Ved folketællingen i 1787 sidder Johan Henrich arresteret i Køge rådstuearrest. Han betegnes da som afsindig, og han nød underhold af Køge fattigkasse. Han påfører fattigkassen en samlet udgift på 19 rigsdaler og 13 skilling, idet fattigvæsenet foruden at betale for hans ophold i hen ved 3 måneder i 1787 også betaler kirurg Petersen 6 rigsdaler for at kurere ham og betaler 2 mark til "natmanden for at renovere det værelse", hvori han havde været indesluttet. Desuden får Johan Henrich Reimer 1 rigsdaler og 2 mark i rejsepenge, da han forlod Køge.

Den 10. juni 1788 starter skiftet mellem ham og hustruen Margrethe. Hendes begæring herom begrundes med hans afsindighed.

I Personalhistorisk Tidsskrift, 96. årgang, 16. række, 4. bind, 2. halvbind, 1976, finder man en lille historie om en anden mand, som blev umyndiggjort pga. gæld. Ligesom foregående historie er dette et område, hvor man tror, at det hører nutiden til - fordi de altid sparede og nøjedes i gamle dage - men det var ikke alle, som gjorde det. Historien findes i sin fulde sag i bogen Thomas Dinesen: Anne Margrethe. Dage og nætter i oldemors liv, udgivet i 1976. Her lidt om Jacob Rohde Kaabøl og hans hustru fra Hans H. Worsøes anmeldelse af bogen:

Slægten Kaasbøl er kort behandlet af Christopher Giessing, men på den af ham offentliggjorte tavle synes der dels at være fejl, dels at mangle forbindelse til den linie, som her har betydning, og som havde hjemme i Christianssund i Norge. Her blev Aage Kaasbøl født den 24. september 1724, og i 1755 to han borgerskab i København som vintapper. Året efter ægtede han jomfru Margrethe Rosenmeyer Rohde. I ægteskabet var der tre børn, hvoraf kun den yngste Jacob Rohde Kaasbøl, født den 25. juni 1762, opnåede at blive voksen. Han blev med nød og næppe student 1782, men gennemførte ikke noget studium og betegnes undertiden som vinhandler, undertiden som voluntør i finanskollegiet og endnu 1806 som studiosus. I 1786 vies han til Margrethe Kirstine Lindemann, som er født den 8. juli 1768 i Trinitatis sogn [i København] som datter af inpektør Hans Jacob Lindemannd og Clara Paasche, men hun døde af tæring kun 26 år gammel i 1795. Forinden havde hun dog født sin mand fire børn: Clara Jacobine Kaasbøl, født i 1787 og gift 1805 med fuldmægtig Johan Jørgens Wolff, Aage Henrik Kaasbøl, født og død 1788, Anne Margrethe, født 1789 og døbt den 5. juli 1789 i Hvedstrup kirke, samt Christiane født 1790 og senere gift med købmand H. J. Sommer i Trondhjem.

Når Anne Margrethe blev døbt uden for København, skyldtes det, at Jacob Kaasbøl havde måtte flygte for sine kreditorer. Samme år var han blevet umyndiggjort og tilsyneladende forbedrede han sig ikke. Når børnene kunne få så god en opdragelse, som de fik, må det tilskrives bedstefaren, som var blevet en meget velstående mand. Efter dennes død i 1804 giftede Jacob Rohde Kaasbøl sig med en fraskilt dame, Bolette Charlotte Due, født Jochel, hvis mand, tidligere fuldmægtig i admiralitetet Christian Due, sad i fængsel. I øvrigt havde han i forvejen et barn med hende. Jacob Rohde Kaasbøl levede til 1846.

Silhuetterne af pigerne fra Døtreskolen i København

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1887, 2. bind, finder man en fortegnelse over piger, som en tegnelære lavede silhuetter af. Artiklen hedder En portrætsamling af Holger Lund. Manuskriptet findes i den kongelige manuskriptsamling, nr 1155 bh, 4to. Her er listen med de portrætterede piger og deres fødselsdag:

Cicilia Cathrina Høyer (28-8-1784), Louis Regine Wever (23-5-1784), Ana Elisabeth Carstens (17-10-1784), Sophia Friderica Aabye (22-2-1786), Sophia Margrethe Geding (10-7-1783), Arenza Birgitta Kiermgaard (10-6-1784), Johanne Christiane Hoskiær (27-1-1785), Mette Marie Sundorph (22-6-1784), Marie Kirstine Mortensen (20-12-1784), Friderike Louise Mortensen (8-1-1786), Dorothea Elisabeth Wexels (10-7-1783), Louise Lütken (21-12-1783), Marie Hedevig Schotmann (14-6-1784), Ane Marie Kopperholt (16-5-1786), Johanne Susanne Prom (28-7-1785), Caroline Elisabeth Moe (20-11-1785), Ane Cathrine Sletting (8-5-1785), Henriette Caroline Schlegel (26-2-1786), Clara Sophia Gosch (26-10-1784), Anna Birgitte Bech (26-1-1785), Anna Maria Høyer (8-3-1786), Oliva Magdalena Bugge (5-9-1785), Franzischa Emilie Wilkens (23-6-1785), Juliane Wilhelmine Wilkens (14-12-1786), Maria Werligh (20-9-1785), Maria Christine Sundorph (9-9-1786), Margretha Beckman (24-8-1786), Christine Marie Gude (4-12-1786), Marie Margrethe Hoskiær (10-10-1785), Friderica Hedevig Müller (19-8-1791), Elisabeth Helene Gercken (4-12-1786), Hansine Anne Ravn (20-5-1786), Clara Jacobine Kaasbøl (7-1-1787), Cathrine Acthonia Bugge (21-3-1786), Nanna Pouline Lassen (26-4-1786), Charlotte Lavætz (3-8-1786), Mine Friderike Kruckau (25-7-1786), Anna Sophie Kirksteen (7-4-1788), Cathrina Elisa Gosch (21-7-1788 men vist nok født den 31-7-1788), Sophia Elisabeth Lütken (21-4-1786), Engelke Christiane Lütken (7-8-1787), Antoinette Dorothea Lütken (3-9-1790), Henriette Frederike Sletting (25-5-1787), Sara Warburg (12-4-1786), Anne Dorothea Hammond (10-1-1786) samt Marie Friderike Trepka (4-9-1787)

Der lå værtshuset Slukefter i København i 1796

Når præsterne i de små byer på landet eller endda i vores provinsbyer anvendte sjove stedsangivelser for at påpege, hvem en person i kirkebogen helt reelt drejer sig om, kan man forstå det - f.eks. når præsten i Øster Brønderslev skriver "fra huset ved broen på Kraghede".
Når man er i København i 1796, hvor der er matrikuleret, kan det dog forekomme morsomt, når en sådan stedsangivelse anvendes. Men det finder man i Trinitatis kirkebog over afdøde i 1796. Du får endda navnet på et værtshus, og det viser, at navnet Slukefter har været anvendt som bodeganavn i mange århundreder. Præsten skriver nemlig:

September 1796
16 Fredag Jens Jørgensen, værtshusholdere hustru
Dorthea Pedersdatter 40 Aar og fra N:
huset Slukefter tet forbi Tuborre
død d: 18 af Stærmesyge

Så når man havde passeret Tuborg, lå der et lille værtshus ved navn Slukefter, og der havde Dorthea Pedersdatter med sin mand Jens Jørgensen deres lille geschæft. Da Jens Jørgensen selv begraves 47 år gammel den 12. marts 1797, skriver præsten, at han var værtshusholder fra huset "Slukefter inden Øster=Port forbi Tuborre".

St. Nicolaj Kirkes begravelsesprotokol fra København

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. række, 1. bind, 1880, finder du artiklen Uddrag af St. Nicolaj Kirkes Begravelsesprotokol, hvoraf de fleste er fra 1600-tallet, men for nogle kan dette måske være interessant, så her får du et lille uddrag af uddraget.

Begravelser indenfor Koret:
6. Fester Valter, kgl. køkkenskriver, begraven den 18. januar 1652. Gravstedet fæstedes 1684 af Johann Hansen Ronum, hvis hustru begravedes den 15. september [1684], han selv den 10. december 1688. Assistenthusforvalter Nikolaj Wesling fæstede gravstedet 1693 og lod 2 børn begrave 1694 til 1697, han selv blev begravet den 1. december 1698 og hans enke den 1. juni 1699. Jørgen Thormølens barn 1716, Lars Ruds børn 1720 til 1721, hans hustru den 8. januar 1721, endnu et barn til Jørgen Thormølen i 1721, prokurator Lars Rud den 9. maj 1726. Nikolaj Wesling fornyede gravstedet 1749 og 1770, jomfru Ellen Marie Wesling begravedes den 21. juli 1749.

Begravelser sønden for Koret:
6. Henrik Rosenmeyer begraven den 18. august 1638, den 27. februar 1655 hans enke Margrete. Den 1. marts 1655 Karl Rosenmeyers dødfødte barn, den 25. september 1658 Henrik Rosenmeyer den yngre, marts 1659 Karl Rosenmeyers lille barn, den 24. november 1670 Karl Rosenmeyer, den 26. maj 1683 Karl Rosenmeyers datter. Den 1. oktober 1684 Anne Jakob Hoes. Den 10. november 1693 rådmand Leonhard Kloumans enke, Margrete Rosenmeyer. 1713 fornyede sieur Jakob Hoe dette sin mormors begravelsessted. Jakob Hoe nedsattes den 21. februar 1719. Jakob Hoes enke den 31. maj 1720. Henrik Hoes barn den 21. juni 1725. Jakob Hoe junior den 27. januar 1745.

Den mellemste kirkegang:
19. Hans Jensen, Didrik Bartskærs stedfar, begravedes den 29. februar 1628, Didrik Bartskær den 11. juli 1642, hans datter gift med Andres Beier den 19. juli 1653, Didrik Bartskærs enke Lene avg. 1662. Johannes Back [Bache] købte gravstedet 1689 og lod en datter nedsætte, hans svigermor den 28. september 1693, hans selv den 30. marts 1696, hans svigersøn inspektør Gregers Romer den 3. februar 1722, jomfru Kathrine Sofie Bacher den 8. februar 1724, Johannes Bachers enke Maren den 21. april 1729, Madam Marie Kathrine Bakke den 15. september 1751, Johan Bertram Romer den 26. januar 1753, Maren Romer den 5. november 1772, jomfru Marie Kathrine Romer den 30. august 1774. Hofviolinist Bechsteds hustru, Else Margrete Ramsardt, der først var gift med Gregers Romer, den 14. april 1781, Organist Bechsteds hustru Susanne Henriette Povline Podevint den 9. februar 1787 og organist Ditlev Bechsted den 4. februar 1791.

Så får du ikke mere for den 25-øre. Kig den selv igennem, da der er masse af slægtsnavne at finde fra Københaven i slutningen af 1600-tallet og begyndelse af 1700-tallet, f.eks.:

Basse, Bjørnsen, Hameløf, Høg, Lerche, Witberg, Grubbe, Schøller, Daae, Metzner, Müller, von Bartholin, Bylov, Starup, Wulf, Reetz, Millan, Eisenberg, von Busk, Mecklenborg, Moth, Fris, Motzfeldt, Schumacher, Saxenberg, Buchwald, Riese, von Stenvinkel, Stendrup, Senkeler, Vinter, Sveder, Friis, Vissing, Eilersen, Daabelsteen, ther Borg, Seckman, Mandel, Ratke, Evendal, Reimertz, von Hambs, Mejer, Peck, Witte, Frich, Schowarts, Drejer, Mercker, Blat, Hyber, Hjort, von Rublach, Heinemarck, Rafn, von Gelder, Radebant, Fosbien, de Willem, Berner, Fux, Langmak, Rohde, Bubbert, Thillofsen, Kliffuer, Brokman, Fyhren, Berentz, Evertsen, Hammer, m.fl.

Studenter i Norge 1731 til 1754

I Personalhistorisk Tidsskrift, 2. række., 1. bind, 1886, finder man en fortegnelse over studenter i Nedre Borgesyssels provsti mellem årene 1731 til 1754. Artiklen er skrevet af E. A. Thomle og hedder sjovt nok Studenter i Nedre Borgesyssels Provsti 1731-1754. Her nævnes kun et par få stykker, men du kan låne bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere:

Niels Samuelsen Bugge
Til Attestatz 1719 med Char. Laudabilem, giort Dimissprædiken 1727 med Charactere Laudabilem. Været 5te Classis Collega i K hafns skole ? derfra voceret af prousten mag. Johan Randulf til Capellan pro persona i Nerøens Præstegield i Trundhiems Stifft. 1727, men fik derpå ingen Kgl. Confimation, som meenis fordi der var tilforn en Capellan pro officio i Kaldet. Her på fierde aar ladet i Nerøens Kirker sig offte på Prædikestolen høre, og har Vidnisbyrd af Prousten Horn for et egemeen Talent, exemplar skikkelighed udi al omgiengelse og et godt Merito til Befordring. 1732 rejst herfra til København.

Jens Hvass
Fød 1699 - deponerede 1719. 1722 den 6. juli til Attestas non contemnendum, til dimiss. Haud illaudabilem. Har nu kort tid informeret udi Fogdens Peter Smidts hus. 1734 er han kommet i ægteskab med samme fogeds datter, som af ham var besvangret og på bryllupsdagen gjorde barsel, er med sin hustru af fogden forladt og siges at skulle rejse til København.

Johan Thomasen Kragelund
Dimitteret fra Vordingborg skole 1720. Exam. Philos. 1729 med Charact. Haud illaudab. Examen Theolog. 1731 med Charact. haud illaudab. før været i condition hos Sl. Stifftes prousten Hof og Justice Raad Lackman, hvorfra medbragte godt skudsmål. Er nu informator i Mosse publique og fattiges skole, har det vidnisbyrd af sogne præsten, at han i sin lærdom både i skolen og kirken, så og i levnet er en retskaffen og dygtig student. 1735 ordineret til præsteembedet.

Andre studenter, som omtales er:
Søren Michelsen Steenstrup, Jørgen Rejer, Maarten Matthias Adolph, Jens Christiansen Brun, Peter Henrich Cold, Jørgen Henrich Wildban, Andreas Christian Berg, Christen Jensen Eggertzon, Andreas Christian Bulpontan, Even Wold, Michael Kræffting, Jacob Friis, Jens Holm, Gløer Olsen Gløersen, Rasmus Plaw, Johannes Sparre alias Jens Leider, Ernestus Augustus Bing, Lars Alsbach, Nicolaus Saxstrup, Niels Winther, Hans Rufeldorph, Peder Nielsen Lind, Edvard Gierlowsen Mejer, Isaac Andreas Cold, Johan Christian Zimmerman, Niels Melling, Elias Klinckhammer, Berthel Dav. Marquart, Einer Olsen Nieman, Wilhelm Ries, Christen Quislin, Hans Cronborg, Lauridtz Michael Biering, Laurids Bay, Samuel Johan Steinlos, Sven Svensen Morstuwen, Jens Holm, Hans Henrich Lange fra Helsingør, Matthias Lindschou fra Nykøbing, Ottho Børghum fra Aalborg, Sven Hvistendal fra Aalborg, Christen Andersen Torp fra Odense, Christian Heide, Thias Nicolai Steenberg fra Odense, Jørgen Hansen Owenberg fra Kerteminde, Marcus Christian Runge fra Højerup på Stevns, Hans Frugaard fra Sæby, Peter Nicolai Daldorph, Enevold Müller fra Viborg, Morten Mejer, Jens Frost, Morten Schott, Matthias Holm, Abraham Mejer fra Helsingør, Jacob Aarøe, Morten Mejer, Wilhelm Bredal, Gotfried Waager, Zacharias Beesche, Peder Scheel, Henrich Christian Wemmeløw, Paul Windelboe m. fl.

Da Mads Nielsen blev gift i 1760, fordi han var liden og uanseelig

I Personalhistorisk Tidsskrift, 2. række, 1. bind, 1886, kan man finde artiklen Af provst Daniel Peter Smiths optegnelser skrevet af Daniel Smith Thrap. Historien foregår meget omkring Mern og Bårse lige syd for Præstø fjord, idet provst Smiths morfar, Daniel Plum, var præst i Bårse. Thrap skriver om Plum:

Han var en lærd og from mand, og var gift første gang med Ingeborg Afforin, og da han selv ejede Bårse kirke, bekostede han et alterklæde og en messehagel af tykt ægte rødt fløjl og massivt guldbroderi, hvorpå står årstallet 1740 og ægtefolkenes navneciffer. Min mor fortalte mig som student, at hendes stedmor ofte bebrejdede manden denne store unyttige udgift, han havde gjort, og da jeg som provst i Bårse herred 1834 visiterede Bårse kirke, fandt jeg disse alterklæder, for 100 år siden anskaffede, lige så gode som nye.

Om præsten Plum, fra hvem en talrig slægt Plum nedstammer, er det en fantastisk historie, om hvordan han så på mennesker og ægteskaber, og denne skal du da have her.

Den 71-årige Plums inserat i kirkebogen var på den tid intet usømmeligt og tjener virkelig til at betegne manden som en gudfrygtig præst. Det lyder som så i en for den tid smuk stil:
Jeg har i mit embeds førelse havt mange Overbeviisninger ved Eksempler, at der er en guddommelig Forsorg over os. Da en gårdmand i Dyrløv [i Beldringe sogn], Bertel Hansen døde, og enken Dorthe Nielsdatter, som var i skikkelig Stand, havde mange friere, gik hun i Bøn og Suk til Gud hver Nat og Dag om Raad og Hjælp, hvilken hun skulde udvælge. I denne bekymring lagde hun sig en Eftermiddag til Hvile på Sengen, faldt i Blund, og da var det ligesom En svarede hende i Øret, at hun skulde tage Mads Nielsen, som hun mindst havde tænkt på, fordi han var liden og på den tid uanseelig, at Ingen kunde afvende hende derfra. De har og levet tilsammen kjærlig, og han har med al Forstand forestået Gården og levet skikkelig blandt Alle.

Noten til ovenstående siger, at det for 70 år siden [1770-1780] var en væsentlig egenskab for en mand, som en bondeenke skulle vælge, at han var stor og stærk, dvs. en god slagsbroder, thi i fællesskabets tider kom mændene tit sammen, drak og sloges, og som i oldtiden var den tapreste kriger mest anset.

Red: Plum siger, at Mads og Kirsten levede lykkeligt sammen, men Beldringe kirkebog afslører, at parret levede lykkeligt uden dog at få nogle børn sammen. Kirsten har dog med Bertel Hansen fået sønnen Peder Bertelsen i 1753 samt datteren Kirsten Bertelsdatter i 1752 - kirkebogen starter i 1750, så måske fik de flere. Mads Nielsen i Dyrby dør i 1787, hvor han er mellem 50 og 60 år gammel. Muligvis er Kirsten død i 1786, men så indskrevet forkert, idet præsten skriver: Maren, Mads Nielsen D[yrby]. I så tilfælde har hun været mellem 60 og 70 år, da hun døde.

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere om livet i Bårse og Beldringe sogne dengang.

Den kloge tjenestepige ved Københavns brand i 1728

I Personalhistorisk Tidsskrift, 2. række, 2. bind, 1887, finder du en af de rigtige gode historier fra Danmarks-historien. Det er et lille afsnit i artiklen Af Justitsråd Jacob Gudes optegnelser, skrevet af Gustav Ludvig Was. Jacob Gude var født den 3. juni 1754 i København, hvor han far, Niels Gude, født 1717, var proviantforvalter ved det kongelige hof. Hans mor var Christine Due, født 1720. Jacob Gude dør den 13. juli 1810, men han efterlod nogle gode historier til os andre, og her er en af dem:

Min mor, som var min og mine søskendes første, men altid ypperlige læremester, vidste stedse at foredrage for os børn sådanne tildragelser af hendes og hendes nøje bekendtes liv, som del kunne være interessante for os, dels kunne opvække os til agtpågivenhed på forsynets førelser med hende og dem. Og da jeg nu har nævnt Københavns store ildebrand 1728, hvorom vil altid med agtsomhed hørte, hvad hun fortalte os efter andres beretninger, eftersom hun selv var lidt over 8 år, da hun måtte forlade forældrenes gård, som stod i lue, anser jeg det ikke upassende her at anføre en tildragelse, som jeg meget lagde mærke til, skønt den måske vil synes mange ubetydelig.

Min morfar havde føjet alle de anstalter, som stod til ham, for om muligt at redde sin gård eller i det mindste en del deraf. Da han ikke længere fandt det muligt, ilede han bort for at se om et tilflugtssted for ham og familie hos en bekendt, hvorhen han havde transporteret det, han kunne redde af hans indbo. Der skulle nu og min mormor og hendes børn gå hen under den plaskregn, som af og til faldt i ildebrandsdagene og som, forenet med det meget vand fra sprøjter og sluffer, gjorde stadens da smalle og slet brolagte gader næsten til en sø og et dynd. Min mor, som rimeligvis ikke kunne bære meget, greb for dog at bære noget en liden hankekurv, og nu begav de sig på vejen, hvor hun så fornemme folk, ja, endog riddere at løbe med spejle osv. Da de var kommet hen, hvor de skulle være, med den største besværlighed, fandtes det, at der i kurven ikke var uden æbler og nødder, hvilket dog var børnene meget kært, da de højligen trængte til noget at vederkvæge sig på. Men da dette lidet forråd snart var fortæret, ikke heller ganske kunne tilfredsstille børnenes hunger, og intet brød var i huset, sendte moren bud ud i staden for at købe, og gav buddet en Krone med, da hun vel vidste, hvor vanskeligt det ville blive at forskaffe brød under sådanne omstændigheder, da den største forvirrelse og elendighed herskede overalt. "Om der bringes mig aldrig så lidet for pengen", sagde hun, "vil jeg dog være fornøjet - kun at jeg får noget at kunne give mine børn."

Langt om længe kom buddet tilbage med Kronen, men havde intet kunne skaffe. Da brast min mormor i gråd, vred sine hænder og sagde "At jeg har mistet min gård og det meste af det, vi ejede, har endnu ikke afpresset mig tårer - Herren gav, Herren tog. Herrens navn være lovet! - men at jeg skal se min børn mangle brød og ikke kunne forskaffe dem samme, skønt jeg endnu har penge at købe det for, er en hård prøvelse".

Få øjeblikke derefter kom en af tjenestepigerne ind og lagde et dejligt stort husbagerbrød på bordet. Aldrig havde min mormor været så glad, som hun blev ved dette uventede syn. "Hvor har hun fået dette?", sagde hun med den største forundring. "Har de glemt", svare tjenestepigen, "at vi havde fået brød fra bageren den aften ildebranden udbrød?". Disse lå på køkkenbordet, da de sagde til os tjenestefolk, at vi skulle samle vores tøj sammen og lægge det i vores kister, på det at de kunne være de første, som kunne reddes. Jeg, som ikke kunne fylde min kiste halv fuld, snappede de friske brød, som lå på bordet, og lagde dem oven på mit tøj, og jeg har derfor 4-5 brød endnu, som vi kunne få, når det første er opspist".

Ja, tænk sig, at en næsten 300 år gammel historie kan lære os så meget om, hvor meget klynken det danske samfund er fyldt med i dag. Tænk på denne historie, næste gang du brokker dig over småting her i livet!!!

Lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere af Justitsråd Jacob Gudes optegnelser.

Dagen før, at Krudttårnet spang i luften i København 1779

I Personalhistorisk Tidsskrift, 1. bind, 1880, kan man finde artiklen Nordmanden Augustinus Meldals levned, optegnet af ham selv, meddelt af H. F. Rørdam. Meldal var født i Indvigens præstegård i 1755 som søn af sognepræst Jørgen Meldal og Christiana Bergmand, der fik 19 børn. Historien starter i 1760, hvor hans fars gård brænder ned til grunden med undtagelse af kostalden. I 1774 er han i Kristiansand hos feltskærer von Fangen, og hvor han besøgte sin fætter Schielderup om aftenen. Han kommer til København, men forlader byen igen dagen før, at krudttårnet springer i luften. Om dette skriver han:

Hvad jeg for noget over et år tilforn anså for en ren umulighed, det havde jeg nu opnået med ubeskrivelig tilfredshed. Glad ilede jeg nu med at forlade København, hvor jeg således havde økonomiseret, at jeg af de fra Norge medbragte 100 Rigsdaler endnu havde pr. Kasse 30 Rigsdaler, og i et frydefuldt håb om en lykkelig fremtid tilvinkede jeg den 30. marts hovedstaden - dette farlige og forføriske sted, hvor så mange unge nordmænds uskyldighed, helbred og liv er blevet ofret Venus og Bacchus med flere hedenske guddomme - mit farvel. Dermed undgik jeg den angst og ulykke, som dagen derpå, den 31. marts 1779, traf København, idet at Krudttårnet ved Østre Port i anledning af vagtens afløsning sprang i luften om morgenen klokken 8.

Den 30 sider lange fortælling slutter med at opsummere lidt om Meldals efterfølgende familie:

Gift med Nikolette Oligera Nyholm, født i Slaglille på Sjælland den 4. august 1763 som datter af Christoffer Nyholm, der dør den 14. juni 1768.
Børn:
1: Lovise Ulrikke Marie Amalie Meldal, født den 21. marts 1789, viet den 18. november 1809 til Thomas Thomsen, bager på Augustenborg og ejer af Fruerlund ved Flensborg. Hun fik 5 sønner og 2 døtre, hvoraf Elisabeth Marie Thomsen bliver gift med Peter Jensen, bager på Augustenborg.
2: Elisabeth Christiane Birgitte Meldal, født den 28. november 1790, viet den 29. december 1809 til løjtnant og toldinspektør i Nibe, Christian Bolwig. Hun får datteren Elisabeth Christiane Birgite Bolwig. Da man dør, gifter hun sig med kaptajn Jørgen Franz Hammershaimb i København.
3: Dorothea Sofie Meldal - dør som lille.
4: Martin Reenberg Meldal, født den 26. februar 1794 - han har selv udgivet sin autobiografi
5: Georg Christoffer Meldal, født den 1. marts 1796, gift den 20. oktober 1821 med Anneke Bruun fra Tønder. De fik 2 døtre og 2 sønner, men den ene søn døde. Han er gartner og har et lille sted uden for Vejle.
6: Dorothea Sofie Meldal, født den 18. september 1798, viet den 5. november 1830 til Hans Henrik Witzke, teglbrænder på Iller. De har en søn sammen.
7: Augustinus Nikolai Meldal, født den 30. marts 1801 og død som lille. De 3 ældste børn er født i Kettinge, og de 4 sidste i Adserballe.

Men lån bogen på biblioteket, hvis du vil læse mere fra Meldals hånd.

Det døde man af i 1782 eller gjorde man?

Præsentationsbøger fra Marinen

Disse præsentationsbøger svarer nogenlunde til stambøger, men der er rigtigt mange, som ud fra stambogsoplysningerne nok ikke kan verificeres yderligere. Der er bøger fra 1746 til 1768.

Bemærk: Den samme mand forekommer ofte mange steder i bogen, så har du fundet en, som du kender, skal du gentage søgningen, men også bladre videre i selve bogen på arkivalieronline.

Herunder er et uddrag af de mænd, som måske kan være interessante til slægtsforskningsbrug:

1. division, 1. kompagni
12: Den 13. september 1758: Reservematros Niels Jacobsen, født på Bornholm, 21 år [1737], skal tjene 6 år, fortsætter fra reserve nr. 39 i stedet for matros Tobias Olsen Klinge, der permitteres den 15. februar 1760.
39: Den 8. november 1758: Matros Henrich Møhlman, født i København, 21 år [1737], skal tjene 12 år, avanceret fra opløber i stedet for matros Hans Andersen, der skifter til 4. division.
14: Den 15. november 1758: Reservematros Christopher Pedersen, født i Flensburg, 37 år [1721], skal tjene 3 år, skal tjene fra den 22. august 1758.
54. Den 15. november 1758: Matros Christopher Berentsen, capituleret [afsluttet], udtjent den 15. december 1758.
95: Den 15. november 1758: Kompagnidreng Søren Didrichsen, født i København, 13 år [1745], avanceret fra kaastdreng i stedet for Christopher Hansen, der er blevet opløber.
47: Den 26. januar 1759: Matros Christian Henrichsen, født i København, 26 år [1732], skal tjene 12 år og 10½ måned, har tidligere tjent kompagniet og har været i Østindien, træder i stedet for Erich Johansen, der bliver reserve.
75: Den 1. februar 1759: Matros Amon Guldbrandtsen, født i Norge [skrevet Ammond], 18 år [1740], skal tjene 12 år, avanceret fra opløber i stedet for Christen Olsen, der nu er reserve.
8: Den 1. februar 1759: Bøsseskytte Michael Danielsen, født i København, 26 år [1732], skal tjene i 10 år, erstatter Arent Pedersen, der hensættes til matros.
45: Den 2. maj 1759: Matros Mads Jacobsen, født på Bornholm, 25 år [1733], skal tjene 6 år, i stedet for Jacob Nielsen, der sendes til kompagniets forbedring.
61: Den 5. juli 1759: Matros Niels Madsen, født i Nyborg, 21 år [1738], skal tjene 12 år, i stedet for Poul Mouritsen, der permitteres efter ansøgning.
92: Den 5. juli 1759: Opløber Julius Henrichsen, født i Næstved, 19 år [1740], i stedet for Niels Madsen.
20: 2. august 1759: Matros Johannes Lund, født i København, 25 år [1734], skal tjene 8 år, i stedet for Phillip Mathiesen, der er deserteret fra fregatten Ds Kejser.
100: 2. august 1759: Dreng Morten Hansen, født i København, 7 år [1752], indgår i dette vacante job.

1. division, 7. kompagni
43: Den 30. august 1758: Matros Anders Fallin, født i Sverige, 21 år [1737], skal tjene i 10 år, avanceret fra 12:91 i stedet for Nicolay Torgiersen, der døde tidligt.
24: Den 4. oktober 1758: Matros Torgier Engelsen, født i [ikke angivet], [alder ikke angivet], capituleret [afsluttet], udtjent den 11. april 1759.
66: Den 25. oktober 1758: Matros Anders Joensen, født i Norge, 24 år [1734], skal tjene i 8 år, reserve nr. 80, som går i stedet for Hans Erichsen, som er død.
36: Den 2. november 1758: Matros Mathias Reimert, født i Schleswig, 24 år [1734], skal tjene i 6 år, går i stedet for matros 36, Claus Jensen, som har være frimand og nu går til tjeneste.
[uden nummer]: Den 8. november 1758: Reservebøsseskytte Peter Sivertsen, født i København, 21 år [1737], skal tjene i 16 år, avanceret fra artelleridreng i stedet for Antoni Friderich, som permitteres i farten.
94: Den 15. november 1758: Dreng Jens Olsen Hoff, født i København, 14 år [1744], avanceret fra dreng til gage.
13: Den 22. februar 1759: Enrulleret artilleridreng Michel Jochumsen, født i København, 7 år [1751], går i stedet for nr. 13, Sivert Christensen, der er avanceret til artilleridreng.
83: Den 1. marts 1759: Opløber Johan Christian Beitz, født i København, [alder ikke angivet], går i stedet for Hans Olsen, der er avanceret til matros.
63: Den 5. juli 1759: Matros Jan Jørgen Jensen, født i Slangerup, 25 år [1734], skal tjene i 6 år, i stedet for Anders Andersen, der permitteres.
88: Den 30. august 1759: Opløber Jens Hansen Biørn, født i ?, 16 år [1743], i stedet for Paulie Hansen, der er frasadt den 16. maj 1759.
89: Den 8. november 1759: Opløber Anders Larsen, født i Halmstad, 18 år [1741], i stedet for Niels Pedersen, der er frasadt.
94: Den 13. december 1759: Dreng Christian Nicolaisen, født i København, 15 år [1744], i stedet for Jens Olsen Hof, der er hentet til nr. 92.
90: Den 28. december 1759: Opløber Christian Friderich, født på Christiansø, 16 år [1743], går i stedet for Jacob Eiendahl, der er død på fregatten Møn.
104: Den 6. februar 1760: Dreng Nicolay Lorentzen, født i København, 11 år [1748], i stedet for Halvor Halvorsen.
59: Den 27. februar 1760: Matros Henrich Bartram, født i København, 45 år [1714], skal tjene i 3 år, i stedet for Christian Haagensen, der er død på fregatten Møn.
37: Den 19. marts 1760: Matros Christopher Kirkhast [skrevet Christopher Kirkof den 11. marts 1762], født i [ikke angivet], capituleret [afsluttet], udtjent den 8. juli 1762.
58: Den 14. maj 1760: Matros Peder Friderich West, født i Frederiksborg, 22 år [1738], skal tjene i 8 år, i stedet for Niels Nielsen, der var frimand. Tiden er udløbet.
5: Den 23. juli 1760: Bøsseskytte Oltman Pedersen, født i København, 27 år [1733], skal tjene i 16 år fra den 17. april 1753, avanceret fra nr. 62 i stedet for Ole Rasmussen, der døde den 1. juli 1760.
62: Den 23. juli 1760: Matros Lars Hansen Knudskier, født på Bornholm [Knudsker], 20 år [1740], skal tjene i 6 år, i stedet for Oltman Pedersen, der er hentet til nr. 5.
45: Den 29. juli 1760: Matros Hans Olsen Stade, født i Norge, 22 år [1738], afgår til Vestindien den 15. august 1763.
96: Den 19. februar 1761: Dreng Halvor Halvorsen, født i København, 14 år [1746], avanceret fra dreng 104 i stedet for Johan Peter, der nu er nr. 95.
75: Den 26. februar 1761: Matros Johannes Torgiersen, født i København, 19 år [1741], skal tjene i 16 år, avanceret fra nr. 16 i stedet for Ditlev Hansen, som dimitteres pga. svaghed.
99: Den 26. februar 1761: Dreng Niels Friderichsen, født i København, 10 år [1750], i stedet for Hans Jørgen, der er fortsat i nr. 96.
45: Den 7. april 1761: Matros Rasmus Torgiersen, født i Norge, 21 år [1739], skal tjene i 6 år, udskrevet af Bragnæs distrikt i stedet for Hans Olsen Stade, der er afgået til Vestindien.
52: Den 9. juli 1761: Matros Peter Franck, født i Strasbourg i Frankrig, 38 år [1722], skal tjene i 6 år, i stedet for Peter Brun, der er død den 8. juni 1761.
67: Den 17. september 1761: Matros Jacob Evertsen, capituleret [afsluttet], udtjent den 25. januar 1763.
20: Den 24. september 1761: Matros Christopher Skonnemand, capituleret [afsluttet], udtjent den 23. december 1762.
45: Den 10. december 1761: Matros Ole Andersen Mørch, født i Oslo [Christiania], 28 år [1733], skal tjene i 6 år, i stedet for Rasmus Torgiersen, som skifter til 2. division, 6. kompagni.
10: Den 10. december 1761: Bøsseskytte Christian Sivertsen, født i København, 18 år [1743], skal tjene i 16 år, avanceret fra artilleridreng nr. 12 i stedet for Jørgen Espensen, der fortsætter i nr. 76.
12: Den 10. december 1761: Artilleridreng Christian Nicolajsen, født i København, 17 år [1744], avanceret fra dreng nr. 94 i stedet for Christian Sivertsen.
88: Den 30. december 1761: Opløber Peder Olsen Burgsted, født i Stockholm, 17 år [1744], i stedet for Jens Johansen, der er fortsat i nr. 15.
85: Den 28. januar 1762: Opløber Johan Ernst, født i København, 18 år [1743], i stedet for Ole Nicolajsen, der avancerer til reservematros nr. 93.
50: Den 24. marts 1762: Matros Jens Olsen Hoff, født i København, 19 år [1744], skal tjene i 16 år, avanceret fra nr. 92 i stedet for Mads Arentsen, der døde den 8. marts 1762.

4: Den 26. august 1762: Bådsmand Ole Jensen Hoff, født i Norge, 41 år [1722], avanceret til højbådsmand ved 1. division, 2. kompagni.
77: Den 9. september 1762: Matros Elias Nielsen, født i København, 22 år [1740], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 84 i stedet for Torkild Pedersen, der er dimitteret. Han deserterer og får ny position i november, hvor han igen laver ballade og ender i citadellet.
93: Den 23. september 1762: Dreng Johan Børresen, født i København, 15 år [1748], avanceret fra nr. 97 i stedet for Christen Jørgensen.
89: Den 11. november 1762: Opløber Johannes Fristed, født i København, 23 år [1739], ny antaget i stedet for Anders Larsen.
14: Den 16. december 1762: Matros Johan Christian Bertog, født i København, 21 år [1741], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 83 i stedet for Rasmus Hansen, der er udeblevet fra friemandstiden.
32: Den 30. december 1762: Matros Lars Josephsen Rømnau [måske Rouman], født i Jylland, 29 år [1733], skal tjene i 3 år, ny antaget i stedet for Elias Nielsen, der er dømt til at arbejde i Citadellet.
12: Den 27. april 1763: Artilleridreng Michel Jochumsen, født i København, 11 år [1751], avanceret fra nr. 96 i stedet for Christian Nicolajsen.
96: Den 27. april 1763: Dreng Alexander Magnus, født i København, 14 år [1748], avanceret fra nr. 105 i stedet for Michel Jochumsen.
71: Den 29. juni 1763: Matros Rasmus Hansen, født i Kalundborg, 29 år [1734], skal tjene i 10 år, var tidligere under nr. 74 og er nu i stedet for Ole Johansen, der er død.
27: Den 24. august 1763: Matros Nicolay Didel, født i Amsterdam, 24 år [1739], skal tjene i 3 år, ny antaget i stedet for Jens Jensen, der er død som frimand.
30: Den 24. august 1763: Matros Jörgen Böyske, født i Amsterdam, 26 år [1737], skal tjene i 3 år, ny antaget i stedet for Hans Sørensen, der er død som frimand.

1. division, 8. kompagni
18: Den 8. november 1758: Matros Christen Erichsen, født i København, 20 år [1738], skal tjene i 16 år, avanceret fra opløber i stedet for Knud Ellefsen, der er død.
87: Den 8. november 1758: Opløber Rasmus Baltsersen, født i København, 18 år [1740], antaget i stedet for Christen Erichsen, der nu er matros.
33: Den 22. november 1758: Matros Rasmus Jensen, født i Stubbekøbing, 21 år [1737], skal tjene i 8 år, ny antaget i stedet for Peder Esbensen, der er død.
85: Den 6. december 1758: Opløber Peder Pedersen Fisker, født i København, 17 år [1741], ny antaget i stedet for Anders Nielsen, der er flyttet til 6. kompagni.
36: Den 20. december 1758: Matros Jens Nielsen Jorch, født i København, 19 år [1739], skal tjene i 10 år, antaget i stedet for Peder Jensen, der blev flyttet til skibet Neptunus, og som døde på dette.
92. Den 20. december 1758: Opløber Christian Christiansen Möhl, født i Holstein, 17 år [1741], ny antaget i stedet for Ole Rasmussen, der nu er matros.
5: Den 20. december 1758: Kvartermester Poul Jensen Rose, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 24. januar 1759.
34: Den 18. januar 1759: Matros Peder Larsen Stokmand, født i København, 24 år [1734], skal tjene i 12 år, avanceret fra opløber i stedet for Søren Christensen, der dimitteres pga. svaghed.
55: Den 8. februar 1759: Matros Hans Christian Kleiter, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 13. maj 1759.
69: Den 8. februar 1759: Matros Ole Jetmunsen, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 29. december 1759.
10: Den 8. februar 1759: Matros Ole Hansen, født i Odense, 23 år [1735], skal tjene i 12 år, avanceret fra opløber i stedet for Peder Holst, der er gået på pension.
50: Den 1. marts 1759: Matros Carl Hanstein, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 4. februar 1760.
83: Den 1. marts 1759: Opløber Ditløv Nielsen Fisker, født i København, 17 år [1741], antaget i stedet for Peder Larsen, der er blevet matros.
7. Den 5. juli 1759: Matros Jens Christensen Glorup, født i København, 20 år [1739], skal tjene i 16 år, avanceret for nr. 90 i stedet for Niels Nielsen, der er deserteret.
90: Den 19. juli 1759: Opløber Sivert Gløde, født i København, 16 år [1743], i stedet for Jens Christensen Glorup, der er skiftet til nr. 7 den 5. juli 1759.
23: Den 5. august 1759: Matros Ole Salvesen, født i København, 19 år [1740], skal tjene i 6 år, skiftet fra overcomplet i stedet for Elling Ellingsen, der er dimitteret efter ansøgning.
92: Den 25. oktober 1759: Opløber Johan Ernst Esmann, født i København, 17 år [1742], overladt fra haand-storken i stedet for Christian Christiansen, der er hentet til nr. 19.
101: Den 5. marts 1760: Dreng Amund Hansen, født i København, 8 år [1751], i stedet for Bendt Nielsen, der er hentet til nr. 96.
4: Den 25. april 1760: bådsmandsmath Lars Larsen Malm, født i Landskrona, 34 år [1726], skal tjene i livstid, avanceret fra nr. 82 i stedet for Anders Aamundsen, der er død.
87: Den 7. maj 1760: Opløber Heile Pedersen, født i København, 17 år [1742], i stedet for Rasmus Baltzersen, der er hentet til nr. 42.
83. Den 3. juli 1760: Opløber Mogens Ibsen, født på Christiansø, 18 år [1742], i stedet for Ditlev Nielsen Fisker, der er død den 1. april 1760.
6: Den 29. juli 1760: Bøsseskytte Rasmus Jensen, født i Stubbekøbing, 23 år [1737], afgår til Vestindien
78: Den 29. juli 1760: Matros Andreas Henningsen, født i København, 24 år [1736], afgår til Vestindien.
12: Den 27. august 1760: Matros Mogens Esbensen, født på Bornholm, 30 år [1730], i stedet for Ole Hansen, der er udtjent og kapituleret.
63: Den 3. december 1760: Matros Povel Tønnesen, født i Skåne, 19 år [1741], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 89 i stedet for Jonas Amundsen, der døde den 5. oktober 1760.
64: Den 3. december 1760: Matros Aslach Madsen, født i Norge, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 14. juli 1764.
7: Den 19. februar 1761: Bøsseskytte Hans Jørgensen Kiempe, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 25. februar 1761.
38: Den 18. marts 1761: Matros Christopher Christiansen, født på Bornholm, 24 år [1736], skal tjene i 4 år, antaget i stedet for Ole Larsen, der skal i Citadellet i et år som følge af en dom.
45: Den 25. juni 1761: Matros Jonas Mogensen, født i Varberg i Sverige, 26 år [1735], skal tjene i 8 år, antaget i stedet for Christopher Christian Madsen, der er avanceret til kvartermester nr. 6.
6: Den 23. juli 1761: Bøsseskytte Ole Ragnalsen, født i Norge, 22 år [1739], skal tjene i 6 år, indskrevet fra Bergen distrikt i stedet for Rasmus Jensen, der er afgået til Vestindien.
58: Den 23. juli 1761: Matros Knud Olsen, født i Norge, 23 år [1738], skal tjene i 6 år, indskrevet fra Bergen distrikt i stedet for Jens Hansen, der er afgået til Vestindien.
3: Den 10. september 1761: Konstabel Christian Albrecth Borckmann, født i København, 24 år [1737], skal tjene på livstid, avanceret fra nr. 5 i stedet for Hans Christian, der er afgivet til Vestindien.
5: Den 10. september 1761: xxxmester Poul Jensen Rose, kapituleret [afsluttet], skal tjene i 3 år, udtjent den 24. januar 1762.
58: Den 10. september 1761: Matros Torsten Pedersen, født på Frederiksberg, 19 år [1742], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 84 i stedet for Knud Olsen, der er avanceret til bøsseskytte.
84: Den 10. september 1761: Opløber Jens Peter Poulsen Rose, 16 år [1745], avanceret fra dreng nr. 93 i stedet for Torsten Pedersen, der er avanceret til bøsseskytte.

71: Den 5. november 1761: Matros Jacob Sørensen, født på Bornholm, 20 år [1741], avanceret fra opløber nr. 91 i stedet for Ole Jørgensen, der er kapituleret.
35: Den 26. november 1761: Matros Eggert Erichsen, født på Amager, 28 år [1733], stået som reserve, i stedet for Andreas Andreasen, der er permitteret og rejst til Guinea og Vestindien, og der er død.
52: Den 14. januar 1762: Matros Hans Christian Kleiter, kapituleret [afsluttet], udtjent den 13. maj 1762.
105: Den 21. januar 1762: Rugdreng Henrich Peter Johansen, født i København, 13 år [1749], indsættes og indgår i Holmens faste stok.
52: Den 28. januar 1762: Matros Ole Larsen, født i Sorø, 33 år [1728], skal tjene i 5 år, 2 måneder og 4 dage, i stedet for Jens Erichsen, der er dimitteret.
103: Den 28.januar 1762: Rugdreng Peder Christensen, født i København, 7 år [1754], i stedet for Hartvig Christian Nielsen, som er deserteret.
96: Den 11. marts 1762: Dreng Carl Magnus Frich, født i København [skrevet Carl Magnusen Frik], 22 år [1739], i stedet for Niels Johansen, der er hensat i nr. 93.
56: Den 1. april 1762: Reservematros Magnus Ibsen, født på Bornholm, 20 år [1741], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 83, i stedet for Ole Iversen, som permitteres.
99: Den 8. juli 1762: Rugdreng: Sivert Danielsen, født i København, 7 år [1754], antaget i stedet for Carl Magnus Frich, som er hensat i nr. 96.
32: Den 26. august 1762: Reservematros Jørgen Jacobsen Jæger, født i København, 20 år [1741], skal tjene i 16 år, avanceret fra nr. 86, skal forrette tjeneste for nr. 32, Kittel Pedersen, der er permitteret at fare.
104: Den 2. september 1762: Rugdreng Johan Lorentz Philipsen, født i København, 19 år [1742], nyantaget i stedet for Ole Larsen, der avancerer til nr. 86.
70: Den 9. september 1762: Matros Hans Olsen Glostad, født i Norge, 21 år [1740], skal tjene i 6 år, nyantaget i stedet for Anders Rasmussen, som efter ansøgning permitteres.
64: Den 30. september 1762: Matros Bendt Olsen, født i Frederiksborg, 31 år [1730], skal tjene i 3 år, hensættes fra nr. 42 i stedet for Aslach Madsen, der er død som en fri mand.
93: Den 7. oktober 1762: Dreng Carl Magnus Frich, født i København, 13 år [1748], avanceret fra nr. 96 i stedet for Niels Johansen.

94: Den 16. september 1762: Dreng Casper Larsen, født i København, 14 år [1748], avanceret fra nr. 96 i stedet for Ole Knudsen – samtidigt er der en opløber Casper Larsen, født i København, som er 16 år gammel.
63: Den 2. december 1762: Matros Ole Larsen Gade, capituleres, udtjent den 19. maj 1763.
36: Den 19. januar 1763: Matros Rasmus Carlsen, født i Norge, 20 år [1742], skal tjene i 6 år, hidsættes fra reserve nr. 19 i stedet for Hans Pedersen, der er død som frimand.
71: Den 19. januar 1763: Reservematros Antonie Olsen, født i Norge, 21 år [1741], skal tjene i 4 år, nyantaget i stedet for Jacob Gundersen, der er permitteret for at fare.
10: Den 13. april 1763: Bøsseskytte Hans Thomasen, født på Sjælland, 22 år [1740], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 91 i stedet for Lorenz Johansen, der er død.
83: Den 22. juni 1763: Opløber Friderich Bentsen, født på Amager, 16 år [1746], nyantaget i stedet for Carl Friderich Vilhelm.
88: Den 22. juni 1763: Opløber Carl Friderich Fisker, født på Amager, 16 år [1746], nyantaget i stedet for Johan Hendrichsen, der indsættes til forbedring.
54: Den 21. november 1763: Matros Heinrich Ammermann, født i Oldenburg, skal tjene i 6 år, nyantaget i stedet for Ole Nielsen.
8: Den 30. november 1763: Reservematros Tellef Larsen, født i Norge, 29 år [1734], nyantaget i stedet for Christopher Christensen, der er permitteret for at fare.
89: Den 19. januar 1764: Opløber Elias Andersen, født i Skåne, 20 år [1743], nyantaget i stedet for Henrich Hansen, der indsættes til forbedring.
19: Den 5. april 1764: Matros Gullich Johansen, født i Norge, 29 år [1734], skal tjene i 6 år, hidsættes fra reserve nr. 70 i stedet for Christian Mathiesen, der er død.
75: Den 16. august 1764: Matros David Andersen Dyrdahl, født i Norge, 28 år [1736], skal tjene i 6 år, nyantaget i stedet for Thomas Hansen, der dimitteres efter ansøgning.
96: Den 15. november 1764: Dreng Beniamin Carlsen, født i København, 16 år [1748], avanceret fra nr. 102 i stedet for Ole Pedersen.
102: Den 15. november 1764: Dreng Mads Christiansen, født på Møn, 20 år [1744], nyantaget i stedet for Beniamin Carlsen.
12: Den 29. november 1764: Artilleridreng Beniamin Carlsen, født i København, 16 år [1748], avanceret fra nr. 96 i stedet for Hans Hansen.
101: Den 29. november 1764: Dreng Friderich Larsen Hiort, født i København, 7 år [1757], nyantaget i stedet for Anders Larsen.
69: Den 23. juli 1765: Matros Ole Olsen Wold, født i Norge, 31 år [1734], skal tjene i 4 år, var før i artilleriet nr. 9 og antaget i stedet for Peder Pedersen, der dimitteres pga. udygtighed.
44: Den 27. august 1765: Matros Thomas Hansen Helbach [skrevet Hellebag så er måske Thomas Hansen Helleberg], kapituleres, udebleven som frimand.
49: Den 1. oktober 1765: Reservematros Ole Knudsen, født i København, 19 år [1746], skal tjene i 16 år fra 1764, hidsat fra nr. 4 for at gøre tjeneste for Samuel Danielsen, der permitteres for at fare.
69: Den 1. oktober 1765: Reservematros Mons Baarsen, født i Norge, 18 år [1747], skal tjene i 6 år, nyantaget for at gøre tjeneste for Ole Olsen Wold, der permitteres for at fare.
87: Den 1. oktober 1765: Opløber Bendt Olsen, født i Næstved, 18 år [1747], nyantaget i stedet for Johan Johansen, der er deserteret.
16: Den 1. oktober 1765: Matros Joen Christensen, født i Norge, 23 år [1742], skal tjene i 6 år fra 1761, var i reserven men er nu fast i stedet for Peder Johansen, der er udeblevet over frimandstiden.
80: Den 17. december 1765: Matros Christian Friderich Wilken, født i Holstein, 24 år [1741], skal tjene i 9 år, hensættes fra reserven i stedet for Peder Bendsen, der er død.
82: Den 31. december 1765: Matros Anders Josephsen, født i Norge, 36 år [1729], skal tjene i 3 år, var før i nr. 29 og er antaget i stedet for Christian Mathiesen, som er rejst med jagten Raunen.

69: Den 15. april 1766: Matros Jens Jacobsen, født i København, 26 år [1739], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 91 i stedet for Ole Olsen Wold, der er død.
91: Den 15. april 1766: Opløber Hans Andersen, født i Næstved, 21 år [1744], nyantaget i stedet for Jens Jacobsen, der er avanceret.
8: Den 6. maj 1766: Bøsseskytte Niels Anthonisen, født i København, 27 år [1738], skal tjene i 12 år, avanceret fra nr. 89 i stedet for Eilert Pedersen, der dimitteres for at komme til forbedring.
79: Den 2. september 1766: Reservematros Claus Jørgen Wilhelm, født i København, 28 år [1737], skal tjene i 6 år, nyantaget for at gøre tjeneste for Joseph Anthonie Sperling, der permitteres for at fare.
14: Den 21. oktober 1766: Matros Anthonie Olsen, kapituleres, skal tjene i 3 år, udtjent den 18. januar 1767.
73: Den 21. oktober 1766: Matros Hans Jørgen Bierkarl, kapituleres, skal tjene i 3 år, udtjent den 17. august 1767.
105: Den 4. november 1766: Dreng Annanias Olsen, født i Norge, 7 år [1759], nyantaget i stedet for Lars Christensen, der er avanceret til nr. 95.
31: Den 29. januar 1767: Matros Friderick Carlsen, født i København, 21 år [1745], skal tjene i 16 år, avanceret fra opløber nr. 84 i stedet for Christopher Dyrøen, der ikke længere vil tjene eller kapitulere.
84: Den 29. januar 1767: Opløber Søren Eventsen, født i Norge, 20 år [1746], nyantaget i stedet for forrige, der er avanceret til matros.